3733 – Finance Manager
Nordic Interim
3733 – Finance Manager
Nordic Interim

Finance Manager til Bauer Media – nøglerolle i en dynamisk medievirksomhed

Nordic Interim søger for Bauer Media en Finance Manager, der kan stå i spidsen for økonomien i en af Danmarks førende mediehuse indenfor audio. Som Finance Manager bliver du en del af et stærkt internationalt netværk, hvor du får ansvaret for økonomifunktionen i Danmark og skal være en betroet sparringspartner for ledelsen.

Om virksomheden
Bauer Media er et moderne og innovativt mediehus, der driver nogle af Danmarks mest populære radiobrands, herunder bl.a. NOVA, The Voice, Radio 100, Pop FM, Radio Soft og myROCK og har hver uge omkring 2 millioner danskere, der lytter med. Bauer Media Group er Europas førende familieejede mediekoncern med aktiviteter inden for radio, print, digital og tv i bl.a. Storbritannien, Tyskland, Sverige, Norge og Finland. I Danmark er kontoret i Skovlunde og har ca. 60 medarbejdere.

Om rollen
Som Finance Manager bliver du en nøgleperson i den danske organisation og en tæt finansiel sparringspartner for både ledelsen og de enkelte chefer. Du får en bred og forretningskritisk rolle, hvor du bidrager med finansiel indsigt, strategisk sparring og løbende performanceopfølgning.

Du kommer til at udarbejde og kvalificere business cases, investeringsvurderinger og analyser, der understøtter forretningens beslutningsgrundlag og retning. Med fokus på både vækst og optimering identificerer du løbende forbedringsmuligheder på tværs af organisationen.

Du får det fulde ansvar for den finansielle planlægning i Danmark, herunder budget-, forecast- og processer. Du udarbejder regelmæssige forecasts og cash flow-planer og driver månedsafslutningen i tæt samarbejde med vores UK-afdeling. Her sikrer du rettidig og præcis rapportering samt leverer afvigelsesanalyser og værdifulde indsigter til forretningen. Du vil ydermere også have en aktiv rolle i det løbende bogholderi.

Du vil i jobbet referere til Bauer Medias Senior Director FP&A Nordics / CFO Danmark og samarbejder tæt med både den danske CEO og internationale finance-kollegaer.

Din profil
Du har opbygget en solid erfaring som Finance Manager, eller fra en lignende rolle, hvor du har haft et bredt økonomiansvar og har fungeret som en betroet sparringspartner for ledelsen. Du trives i krydsfeltet mellem økonomi og forretning og formår at omsætte tal til indsigt og handling.

Derudover ser vi gerne, at du har:

• En relevant videregående uddannelse inden for økonomi eller finans

• Stærke analytiske evner og kan formidle økonomiske budskaber klart

• Erfaring med budgettering, forecast og økonomisk rapportering

• Forståelse for danske regnskabs- og skatteregler

• Gode samarbejdsevner og trives i krydsfeltet mellem drift og strategi

Du behersker både dansk og engelsk på et højt niveau, skriftligt såvel som mundtligt, og du arbejder hjemmevant i Excel på et avanceret niveau. Har du erfaring med SAP S/4HANA og SAP Analytics Cloud (SAC), er det en fordel, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder
Du får i jobbet en central rolle i en dynamisk, kreativ og forretningsdrevet organisation, hvor økonomifunktionen spiller en vigtig rolle i den strategiske udvikling. Du får stor grad af selvstændighed og mulighed for at sætte retning, både i det daglige og på længere sigt.

Du bliver en del af en global mediekoncern med en international kontaktflade, og samtidig får du din daglige gang i et uformelt og inkluderende arbejdsmiljø på Bauer Medias kontor i Skovlunde.

Er du interesseret?
Vi håber den nye Finance Manager kan starte ved Bauer Media den 1. december 2025. Ansøgningsfrist senest d. 5/10. Send os dit CV via nedenstående link, vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Nordic Recruitment og Nordic Interim er tilsammen den bedste og mest komplette rekrutteringsløsning til ledere og specialister til både faste og midlertidige stillinger. Vi arbejder i henhold til begrebet TotalMatch®, der sikrer den bedste overensstemmelse mellem vores kunders krav og kandidatens profil til gavn for begge parter. Se mere på www.nordicinterim.dk