3739 - Head of IT
Nordic Interim
3739 - Head of IT
Nordic Interim

Vi søger en Head of IT, der kan sikre den daglige IT-drift

På vegne af én af vores kunder er vi på udkig efter en Head of IT til en interim opgave på 3-5 mdr. Din opgave bliver at stabilisere og sikre den daglige IT-drift og lede IT-funktionen.

Opstart: 1. oktober 2025
Varighed: 3–5 måneder
Lokation: Primært Odense, men der kan forekomme dage på kontoret i Brøndby.

Om virksomheden
Virksomheden er en veletableret aktør inden for logistik- og supply chain-løsninger med international tilstedeværelse. Virksomheden har specialiseret sig i tredjepartslogistik og leverer skalerbare, kundetilpassede løsninger inden for lagerstyring, distribution og e-handelslogistik til både B2B- og B2C-markedet. Driften varetages gennem et netværk af strategisk placerede enheder, der muliggør effektiv og fleksibel håndtering af både nationale og internationale logistikflows.

Opgaven
Du får ansvaret for den daglige ledelse af IT-afdelingen, som består af cirka 25 medarbejdere fordelt på 3 teams. Du har ansvaret for at sikre et tæt samarbejde mellem teams, så den daglige IT-kvalitet opretholdes og løbende forbedres.

Der er i øjeblikket en større backlog af forretningskritiske ændringer samt teknisk gæld efter en nyligt gennemført systemmigrering. Virksomheden ønsker tilmed at øge kvaliteten af sine IT-leverancer og sikre en mere effektiv udnyttelse af de nuværende ressourcer.

Ansvarsområde
Du får det overordnede ansvar for den daglige ledelse af IT-funktionen, herunder performance management og løbende coaching af både teamledere og specialister. En central del af rollen bliver at styrke samarbejdet på tværs af IT-teams og sikre en effektiv implementering af den definerede IT-driftsmodel.

Du får ansvaret for at sikre en stabil IT-drift med høj tilgængelighed, optimal ydeevne og en høj grad af supporttilfredshed. Derudover skal du sørge for robust IT-sikkerhed og compliance på tværs af alle systemer. Rollen indebærer også ledelse af implementeringen af infrastrukturkøreplanen samt at drive løbende forbedringer, der understøtter virksomhedens forretningsmæssige krav.

Du vil ydermere administrere IT-budgetter, licensstyring og leverandørsamarbejder og sikre, at afdelingen efterlever gældende compliance- og sikkerhedsstandarder, alt sammen i tæt samspil med forretningens øvrige ledelse.

Din profil
Vi forestiller os, at du har en teknisk IT-baggrund, gerne suppleret med en merkantil efteruddannelse – og en solid erfaring fra lignende roller.

Derudover kommer du også med:

• Dokumenteret erfaring med ledelse af it-teams

• Baggrund fra tech-, software- eller SaaS-virksomheder

• Kendskab til agil udvikling, DevOps og moderne drift

• Stærk teknisk forståelse for arkitektur, infrastruktur og sikkerhed

• Erfaring med økonomistyring, kontrakter og leverandørsamarbejde

• Stærke ledelseskompetencer – både på strategisk og operationelt niveau

• Behersker dansk og engelsk flydende i skrift og tale


Nordic Recruitment og Nordic Interim er tilsammen den bedste og mest komplette rekrutteringsløsning til ledere og specialister til både faste og midlertidige stillinger. Vi arbejder i henhold til begrebet TotalMatch®, der sikrer den bedste overensstemmelse mellem vores kunders krav og kandidatens profil til gavn for begge parter. Se mere på www.nordicinterim.dk