3742 - Økonomichef
Nordic Interim
3742 - Økonomichef
Nordic Interim

For vores kunde søger vi en økonomichef til en interim opgave på 4-6 måneder. Opgaven består bl.a. i at tilpasse den eksisterende økonomifunktion, så stillingen matcher organisationens nuværende og fremtidige behov. Der er hertil brug for at se på mulighederne for procesoptimering samt at undersøge muligheder for en øget digitalisering af arbejdsopgaver.

Start: 27. oktober 2025

Varighed: 4-6 mdr.

Lokation: Storkøbenhavn

Virksomheden
Organisationen er en non-profit fond, der arbejder med at etablere og drive botilbud og plejehjem med fokus på nærvær og livskvalitet. Botilbuddene/plejehjemmene drives som selvstændige, selvejende institutioner med lokal ledelse og bestyrelse. Fonden ejes ikke af aktionærer, men ledes af en bestyrelse og understøtter enhederne gennem et fælles sekretariat.

Opgaven
Som økonomichef vil du have det overordnede ansvar for at sikre en effektiv og korrekt økonomistyring gennem hele budget- og rapporteringsprocessen. Du skal desuden drive løbende optimering af interne processer og bidrage til implementeringen af digitaliserings- og effektiviseringstiltag inden for økonomi- og lønområdet.

I denne opgave indebærer det også samarbejde med revision og deltagelse i bestyrelsesmøder efter behov.

Ansvarsområder

• Udarbejdelse af budgetter, herunder kontrol med budgetmodeller, fastlæggelse af budgetforudsætninger og styring af budgetprocessen

• Sikring af korrekt intern måneds- og årsrapportering, herunder styring af månedsluk, kvalitetskontrol af rapporter og afstemninger samt rapportering af afvigelser til budget

• Ansvar for løbende og årlig revision, inkl. udarbejdelse af afstemninger, kvalitetskontrol af materiale samt planlægning og sparring med revisionsteamet

• Udarbejdelse og opfølgning på likviditetsforecast

• Løbende optimering og udvikling af interne processer og rapporter

• Udarbejdelse af nyt budget- og budgetopfølgningskoncept

• Ansvar for lønadministration, inkl. ansættelseskontrakter, lønproduktion og refusionsindhentning

• Deltagelse i implementering af handleplan for effektivisering og øget digitalisering af arbejdsgange i løn og økonomi

• Deltagelse i bestyrelsesmøder efter behov

Profil
Vi søger en interim manager, der har en solid erfaring som økonomichef eller regnskabschef, fra enten en central økonomifunktion i det private eller i en kommune.

Du skal være stærk analytisk og have blik for optimering og garant for en høj kvalitet i økonomi- og lønopgaver.

Du har erfaring med driftsøkonomi, ledelsesinformation og udvikling af styringsredskaber. Du trives i et politisk styret miljø og forstår at navigere i en struktur med fondsbestyrelse og strategiske rammer.

Det er en fordel, hvis du har indsigt i lovgivning og økonomiske forhold på socialområdet, og du formår at formidle økonomiske problemstillinger klart og forståeligt.

Vi forventer, at du har en relevant økonomisk kandidatuddannelse, fx cand.merc., cand.oecon., cand.scient.pol. eller lignende.


Nordic Recruitment og Nordic Interim er tilsammen den bedste og mest komplette rekrutteringsløsning til ledere og specialister til både faste og midlertidige stillinger. Vi arbejder i henhold til begrebet TotalMatch®, der sikrer den bedste overensstemmelse mellem vores kunders krav og kandidatens profil til gavn for begge parter. Se mere på www.nordicinterim.dk