Vi er på udkig efter en erfaren interimleder til en større teknisk driftsorganisation i hovedstadsområdet. Opgaven handler om at sikre stabil ledelse og høj trivsel i en teknisk stærk afdeling i en periode med organisatoriske ændringer. Vi søger en synlig og tillidsvækkende leder, som hurtigt kan skabe overblik, struktur og motivation i hverdagen.
Startdato: 8. juni 2026
Varighed: 7 måneder
Lokation: Storkøbenhavn
Virksomheden
Virksomheden er en større offentligt ejet organisation med ansvar for kritisk infrastruktur i Storkøbenhavn. Organisationen arbejder med drift, udvikling og vedligeholdelse af tekniske anlæg og har samtidig et stort fokus på bæredygtighed og grøn omstilling. Kulturen er præget af høj faglighed og ansvarlighed samt et tæt samarbejde på tværs af organisationen.
Opgaven
Du får ansvaret for den daglige ledelse af en teknisk velfungerende og selvkørende afdeling. Der er behov for en interimleder, som kan skabe ro, sikre opfølgning og understøtte medarbejderne i en periode præget af vakante stillinger.
Du bliver ansvarlig for at prioritere ressourcer, følge op på trivsel og sikre fremdrift i afdelingens opgaver og samarbejder. Det er særligt dine stærke lederevner og din evne til at skabe stabilitet og motivation, der bliver afgørende i opgaven.
Ansvarområde og hvad du skal lave
Dine opgaver bliver at:
- Sikre trivsel, motivation og stabil drift i afdelingen
- Planlægge og prioritere ressourcer på igangværende opgaver
- Følge op på medarbejdere, herunder sygefravær, barsel og udvikling
- Deltage i rekruttering og onboarding af nye medarbejdere
- Afvikle ”mini” MUS-samtale efterår 2026
- Deltage i ledermøder og koordinering på tværs af organisationen
Din profil
Vi søger en erfaren og robust leder med solid erfaring inden for personaleledelse, gerne fra større organisationer med mange interessenter og komplekse samarbejdsflader. Du er en stærk people manager, som er synlig og tydelig i din ledelsesstil.
Du er god til at skabe tillid og sikre et sundt og trygt arbejdsmiljø. Samtidig trives du med ansvar, samarbejde og beslutninger i en hverdag med højt tempo. Erfaring fra drifts- eller projektorganisationer er i denne opgave vigtigere end branchekendskab.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Nordic Recruitment og Nordic Interim er tilsammen den bedste og mest komplette rekrutteringsløsning til ledere og specialister til både faste og midlertidige stillinger. Vi arbejder i henhold til begrebet TotalMatch®, der sikrer den bedste overensstemmelse mellem vores kunders krav og kandidatens profil til gavn for begge parter. Se mere på www.nordicinterim.dk.